Vi blev hentet 11/2 time for sent i dag, men så havde Yolandee og Angel god tid til at svine både dem selv og mine hvide bukser til! Resultat: 2 rene t-shirts og 1 cardigan til Yolandee og våde lår til mig (er ved at løbe tør for rent tøj, så de hvide bukser skulle holde i dag).
Da Angel havde svinet mine bukser til kom jeg til at sige at jeg kunne tude! Det tog Yolandee ilde op! :-( hun satte sig på trappen op til den bagerste del af haven og blev helt trist. Så jeg måtte hellere ud til hende og fortælle alt var ok!
Vi fik serveret en let frokost, som det hed, hos Impilo. Og det var i sandhed en let frokost. Faktisk fandt jeg aldrig ud af hvad vi egentlig skulle der. Nå, men Yolandee og jeg havde en taske med 4 store pakker bleer, dåser med mælkeerstatning og utallige vådservietter, alt fra Impilos ønskesedddel på deres website.
De ansatte var begejstret for mælkeerstatningen, for de var ved at løbe tør. De spurgte om jeg havde lyst til at se hvem der skulle have noget af det? Ja, selvfølgelig. Og lige bag døren var en legestue, med et tæppe på gulvet. Her lå 4 små babyer i alderen 3-9 mdr! De var SÅ søde!!!
Jeg har hørt fra flere at babyer hernede bliver fundet i sorte affaldsposer, skraldespande og bare efterladt. Nogen prøver endda at skylle dem ud i toilettet. Det er godt nok en barsk verden!
Her er så utrolig mange uønskede børn det er helt utroligt, men systemet kan ikke tage sig af alle og organisationer som Impilo døjer med at få det hele til at få det hele til at løbe rundt.
Både da vi kørte ud af byen og tilbage igen kom vi forbi området hvor minearbejderne blev skudt og hvor der er strejker. Det er kummerlige forhold de lever under. De fleste minearbejdere bor i "huse" lavet af metal plader eller hvad man nu har kunnet finde. Det er tit mænd fra andre lande som kommer hertil.
Der er pt også ballade med lastbil chaufførene som protesterer. Vi kom lidt tæt på det på vej til Jane's Place i går. Midt på highway'en havde nogle af de strejkende lasbilchauffører sat ild til en lastbil, denne havde faktisk en Maersk container bag på! Et andet sted, hvor der var 3 baner, holdt en lastbil stille i den midterste bane. Vores chauffør fortalte at vi hellere måtte kommer af highway'en idet denne lastbil snart ville blokere hele highway'en og at der sikkert ville være flere, så inden længe ville trafikken gå helt i stå.
Vi har derfor planlagt at tage til lufthavnen meget tidligt på fredag, just in case.
Tilbage til hvad der skete i dag.
Vi fik sagt farvel til Impilo og Racine, som har taget sig godt af Yolandee det sidste år.
Prisca havde bagt en super gulerodskage (uden citrus :-D ), så vi nød en kop te i haven inden vores gæster blev kørt tilbage titlen deres hotel.
Yolandee var i super humør i dag og igen var det en succes at lege med Freja. Selvom de ikke taler samme sprog så taler de sammen.
Efter aftensmaden plejer vi at sidde og hygge lidt på min seng. I dag sad vimog kiggede på hendes billedbog. Det er den jeg lavede til hende om hendes nye liv i Danmark og som Racine har brugt til at forberede hende på adoptionen. Vi fik en rigtig hyggelig snak og hun glæder sig meget til at skulle til Danmark.
Jeg tror hun har forstået at vi ikke skal bo sammen med nadine og junior i Danmark. Hun taler heller ikke så meget mere om dem som tidligere. Lige nu er det Freja og hun er begejstret for at Freja bor i Danmark, og som Yolandee siger, skal blive der for altid og altid!
Da vi havde set billedbogen igennem så lagde hun sig oven på mig og begyndte at lege med mit hår. Hun begyndte at tale om hvor vi kom fra. Jeg sagde hendes afrikanske mor havde lavet hende. Nej Hun havde aldrig haft en mor! Og Auntie Debbie havde sagt at det var Jesus, det vat også Jesus som havde lavet skabene!!! Ahr det var jeg nu ikke enige med Auntie Debbie i.
Jeg benyttede chancen til at spørge lidt ind til hvad hun kunne huske om sin afrikanske mor og tiden før Firland's. Men det sagde hun at hun ikke kunne huske. Hun nævnte nogle navne, men jeg ved ikke hvor de hører hjemme. Men hun fik at vide at hvis hun havde lyst kunne hun altid tale med mig om det, lige meget hvad det var. Og hun fik også at vide at ligemeget hvad hun havde lyst til at fortælle, så ville jeg aldrig blive sur på hende.
Hun har været i hygge og kramme humør i dag, det var rart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar