I morges ringede alarmen kl 03:45! Vi skulle på safari kl 05:30 så der var ingen vej udenom desværre. Yolandee lignede en der havde set et spøgelse! Hun sad i sengen med øjne så store som tekopper, hvad I alverden sker der, tænkte hun. Hun kunne slet ikke forstå at det kunne være morgen når det stadig er mørkt uden for. Jahhhh, det finder hun snart ud af når hun kommer til Danmark!
Nåh men det gik fint med at komme afsted. Desværre blev den lille søde pige der vågnede i morges forvandlet til en lille irritabel pige da vi kom afsted. Ville ikke høre efter, ville ikke sidde stille, ville ikke tie stille da vi skulle være stille og se på dyr. Jeg måtte ikke have min arm her eller der. Det var lige en udfordring vi godt kunne have været foruden. Især når de andre børn sad pænt og i det hele taget opførte sig ordentligt. Så hermed denne konklusion: sen seng og meget tidlig start ikke god kombi når man er 6 år. Det skal siges at det ikke var mig der bookede!
Da vi kom tilbage til hotellet var hun dog som forvandlet og hoppede rundt om morgenmaden buffeten og sang. De andre kiggede og kunne ikke tro det var den samme pige som lige havde været med på safari. Lidt ærgerligt, at de andre skulle lytte til hendes sure miner.
Det er altså fantastisk at kunne spise morgen mad med følgende udsigt:
den døde giraf var ret fascinerende, den var blevet ramt af lynet ved nytårstid og den lå bare som en skal tilbage.
Folk spørger hvor gammel Yolandee er, når jeg siger 6 år, så kigger folk noget. Det kan jeg egentlig godt forstå, for hun har en "baby" tankegang hvor andre børn på samme alder er meget mere vidende om ting og taler ikke samme "baby"sprog. Men igen, det må vi indhente, det er vel pga hendes baggrund på børnehjem.
Mens jeg skrev dette kiggede jeg lige over på hende. Alle børn er gået fra poolen. Kl er 12:30. Og hun er alene, hun har det bestemt ikke godt med det. Det er bestemt blevet bedre, men hun søger stadig andre børns fællesskab så snart hun kan. Og dette ligemeget hvor meget og godt vi leger sammen.
Det andet, der er lidt en udfordring, er at have hende med et sted som dette hotel. Folk går pænt og stille rundt, børnene sidder pænt og spiser pænt. De leger med hinanden og der bliver grinet. Men Yolandee er vant til et børnehjem hvor lydniveauet konstant var højt og hvor der tit blev råbt istedet for talt. Så en meget glad lille pige med skinger stemme i en forholdsvis kold swimmingpool er noget som kan få folk til at vende sig. Eller en lille pige som lægger sig på gulvet i en restaurant! Hun er ikke hæmmet, men samtidig så har hun heller ingen ide om hvad man gør og hvad man ikke gør. Vi tager det i små skridt (dvs jeg prøver så godt jeg kan).
Lige nu har hun smidt sin badering og forsøger at svømme uden. Resultatet er hun går under, men hun prøver igen og igen. Ret imponerende! Selv kan jeg ikke komme i og hjælpe, har ikke badetøj med og det er lige en tand for dybt til shorts.
Følgende er skrevet senere:
Vi blev hentet af vores chauffør kl 14 og kørte tilbage til Jo'burg. Vi var knap ude at national parken før Yolandee snorkede på bagsædet!
Og det selvom hun sad med våde shorts! For ja luskefisen havde fået at vide at hun ikke måtte gøre sine shorts våde idet vi skulle køre inden længe og hvad så jeg, da hun troede jeg kiggede væk? Hun stod lige så stille og kiggede på hvordan hendes shorts blev mere og mere våde. Hmmmm!?!?
Og så blev hun oveni købet sur, da jeg sagde det var noget fjolleri!
Da vi kom hjem var aftensmaden næsten klar. Badet kom bagefter og så direkte i seng.
Strømmen gik ved 19-tiden i hele området og kom først igen ved 2-tiden i nat. Jeg husker knap nok jeg kom i seng. Hold op hvor var vi trætte!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar