Til tider er jeg stadig ikke helt i kridthuset, men det var ikke mange gange i dag.
Denne vil video vil hun blive mindet om mange gange når hun bliver ældre :
Butikken var også et hit. Her kunne vi købe sommerfuglevinger, fe-stang, bold der lyser når den hopper, Hawaii kostume med blomsterkranse og bastskørt og selvfølgelig en pink fjerboa, som hotellet her må elske! Der er pink fjer alle vegne!
Vi kom hjem til frokost og leg i haven. Ved 3-tiden kom Racine på besøg. Det havde jeg aftalt dagen inden. Yolandee savnede virkelig folk hun kendte. Og så var der hele badeproblematikken! Yolandee vil ikke have man ser hende skifte tøj, så badning er blevet afvist fuldstændigt!
Tror Racine var chokeret over at Yolandee ikke havde været i bad endnu, men jeg har ikke villet presse hende de sidste dage fordi jeg kunne se hun virkelig havde svært ved at forstå hvad der foregik. Jeg tænkte bare, at ingen var døde af ikke at blive vasket et par dage. Men det bør ikke ske igen. Jeg havde lavet en aftale med Yolandee at det skulle ske i aften. Racine var så sød at foreslå at hvis Yolandee hoppede i bad nu, så ville hun blive mens det stod på. Og det gik så fint :-) jeg måtte oven i købet hjælpe til, også med cremen bag efter.
Det er for øvrigt et helt andet kapitel!! Hår og hud!
Hud: Afrikansk hud er meget tør og kan sprække, børn er derfor opvokset med at blive smurt hele tiden. Yolandee er rigtig god, selvom hun ofte skal huskes på at det ikke kun er ansigtet der skalnsmøres.
Hår: Yolandees hår er flettet, det holder ca 2 uger og skal ikke vaskes med sæbe så længe det er flettet, har jeg fået at vide. Til gengæld skal hovedbunden have olie. For at holde på frisuren og holde olien fra hovedpuden sover Yolandee med en t-shirt bundet rundt om hovedet! Og hun brokker sig overhovedet ikke!!!! Personalet her, har fortalt grinende at de sov med par gamle underbukser på hovedet! Åh, den Info kunne jeg godt være foruden! Hvordan skal jeg se på nogen fremover uden at tænke på om de har gamle underbukser på hovedet om natten?!?! :-D
Da Racine gik var Yolandee optaget af andre ting, hvilket var rigtig godt at se. Jeg var nervøs for at Yolandee ville blive ked af det, men det var hun bestemt ikke.
Racine mente også det gik fint og foreslog, jeg begyndte at lave rollespil når vi leger med dukker. Derved kan vi få hele "Nadine bor med sine forældre et sted, Junior skal bo med sine et andet sted og Yoladee, Nuser og jeg skal bo i København" på plads!
Den sene eftermiddag blev der leget med Angel og vi fik sunget lidt inden en glad lille pige skulles puttes.
Det har været en god dag, hvor Nadines navn er blevet nævnt mindre, det samme gælder "hvornår skal vi til danmark" :-)
Og mit ego skal nok komme sig over at en 6 årig synes det er pinligt at se mig i undertøj og beder mig om at skifte tøj i badeværelset, med døren lukket!!! :-S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar