I dag har vi tilbragt 5 timer i Sci-Bono som er lidt i stil med eksperimentarium i København.
Det var absolut en succes, tænk at få lov til at trykke på en masse knapper!
Tror nu ikke hun lærte så meget, for koncentration er stadig ikke hendes stærke side.
Der var dog især et sted som var rigtig skæg, det var byggepladsen.
Det var super sjovt også for store piger over de 40 år. Vi startede der og vi sluttede der. Desværre var der så mange børn da vi kom igen ar mummy ikke kunne lege med.
Yolandee er god til at lege med andre børn. Hun er ikke bange, men vil godt lige se situationen an, inden hun kaster sig ud i legen. Hun er også god til at arbejde sammen med andre og hjælpe til når andre har behov for hjælp. Der var en væg, som nogle drenge havde bygget. Hun ville gerne vælte den, men jeg kaldte bare på hende, smilede, og sagde nej! Og med det samme smilede hun tilbage og hoppede glad videre.
Der begynder at komme nogle ting frem om hvad hun har oplevet. Bl.a om hvordan man straffede uartige børn på børnehjemmet. Lad os bare sige, ikke just den danske måde! Hun taler også meget om at skyde, især skal man skyder politiet. Hun har dog forstået, at det skal man ikke i Danmark. Jeg har talt med kokken her på hotellet om det, hun mener det stammer fra tv. Så det må vi håbe!
Jeg bliver stadig testet en del. Hun har et par gange sagt "I want to kill you", det har aldrig været fordi der var noget hun ikke måtte eller hun var sur på mig, nej tvært imod. Det er lidt ubehageligt og gad vide hvor det kommer fra. I dag fortalte jeg hende at det ikke var noget pænt noget at sige til folk, det tænkte hun så over og spurgte derefter om hun måtte børste mit hår. Så helt galt kan det ikke være.
Mange gange i dag, sagde hun, at hun ville gå fra mig og at hun ikke kunne lide mig. Det startede for et par dage siden. Hun får så bare at vide at hvis hun forlod mig ville jeg live meget ked af det. "hvorfor gør du det?" spørger hun så. Det samme når hun siger at hun ikke kan lide mig, så svarer jeg bare "det er godt nok ærgerligt, for jeg kan rigtig godt lide dig, og du hænger på mig nu!" igen kommer det fra hende "hvorfor gør du det?". Det skal siges at når hun taler sådanne er det altid med et stor smil på læben, Gud ske lov!:-)
I aften stod det igen på bobbelbad, creme og olie i håret, så I skal altså ikke snydes for at sødt syn af en lille prinsesse i hvidt sengetøj, lyserød og hvidstribet natkjole og en t-shirt bundet om hovedet, i dyb søvn efter winnie the pooh.
Ps jeg må stadig ikke læse for hende, men i aften faldt hun i søvn til første kapitel af winnie the pooh (Peter plys) so lydbog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar