I dag har vi tilbragt hele 5 timer i Eastgate shopping center.
Første succes historie: den pink cardigan jeg havde med til hende er blevet accepterer! Tidligere er alt det jeg havde købt, blevet afvist.
Vi skulle have fat i nogle ting som vi kunne lege med + jeg har glemt flere ting på tørresnoren der hjemme, ja,mig så er der lige det problem, at her tæt på 30 grader og jeg (fjols) har kun taget mit sorte og mørkeblå efterårstøj med herned.
Første stop var et stort hyper marked, det var vist første gang Yolandee prøvede det. Det hed vist nok Edgars hyper. Her fik vi papir til at tegne på, div kulørte ark papir til at klippe i, hår sager, bobbelbad og ikke mindst et service sæt og et grydesæt så Yolandee kunne lave mad til Angel senere.
Jeg må endelig ikke glemme en meget lilla prinsessekjole i lilla!
Derefter var vi naturlivis i butikker, hvor tøj og sko blev undersøgt, ja, en rigtig pige tur! Og der blev købt sommerkjole, shorts og t-shirts til Yolandee og bermuda shorts og bluse til mummy.
Åh ja! Minsandten om jeg ikke fik smuglet et par røde Converse med, selvom Yolandee ikke umiddelbart var begejstret. I går ville jeg have sagt at hun ville blive mindre begejstret når hun fandt ud af jeg også har dem! Men efter i dag, er jeg ikke så sikker på andet end hun vil synes det er interessant .
Frokost blev spist på restaurant, her fik hun en pumamaske og legeområde. Trampolinen blev der hoppet på i næsten en time og klatrevæggen prøvede hun også. Hun faldt (selvfølgelig) ned af væggen, men jeg greb hende og hjalp hende op selvom hun var lidt bange, men sammen kom ret højt op, men klatrer hun aldrig (Gud ske lov :-))
Jeg er utrolig imponeret over, hvordan hun er når vi f.eks er i shopping center!
Hun er glad, syngende og fuldstændig afslappet, selv efter 5 timer. Det var med vilje jeg havde aftalt med vores chauffør at vi skulle være der så længe, får jeg var lidt nysgerrig for at se hvordan det gik hvis jeg pressede hende lidt ( når hun blev træt og var omgivet af mange voksne mennesker og ting og sager som hun ikke bare kunne tage). Men hun er utrolig velopdragen! Hun spørger om hun må dit og dat, hun bliver glad for det man giver hende ( lige på nær converse'ene) og hun acceptere et nej uden diskussion. Hmm gad vide om jeg kan holde stilen ved lige, eller jeg får det ødelagt?!?!
desuden er hun hjælpsom og vil gerne bære poser osv.
Der er bare ingen problemer med at have hende med!!
Da vi kom hjem var det med det samme " hvor er Angel", altså de to! De er så sjove at se på. Angel tilbeder Yolandee og Yolandee tager sig sådan af Angel. Selv har jeg meget af tiden dem begge siddende på skødet, tæt op af mig mens Yolandee er i gang med noget og Angel spændt kigger på.
I eftermiddag blev tiden dog brugt på at lave "mad" med hendes nye kogegrej og servere det for Angel selvfølgelig iført prinsessekjole. Vi var alle drivvåde ind til skindet efter rigtig meget mad og te (som alt sammen bestod af vand og en smule af Presca's fantastiske chokoladekage).
Jeg må nu godt se Yolandee når hun skifter tøj, men hun var ikke helt tilfreds med at jeg kun havde et håndklæde om mig i morges, da jeg kom ud af bruseren. De kloge siger, det alt sammen har noget med tiltro at gøre.
Men der skete noget spøjst sent i eftermiddags her på terrassen. Angel og Yolandee havde hældt vand ned over mig og vandet løb ned i min udskæring på blusen. Angel hev i min bluse og Yolandee så min bh, hun hev i den så mit ene bryst blev synlig. Øh?! Og så kiggede hun et par gange og spurgte så, hvorfor det så sådan ud?? Ja, hvad skal man svare? Men gad vide om hun har set en nøgen (hvid) kvinde før?
Jeg hørte hende også omtale mig som "my Mum" flere gange i dag. Jubiii!!
Det utrolige var også, at hun kom i skumbad i aften uden problemer og at jeg måtte hjælpe til, både med vaskning, tørring og få creme på kroppen. Det var virkelig store ting, og der var ingen problemer overhovedet! Da hun kom i seng så vi div videoer på youtube sammen (hun vil stadig ikke have læst for sig) vi fik grinet og snakket om en masse. Pt hitter hawaiiansk hula dans! Og jeg har lovet hende vi skal ind og se ballet i Danmark, vi så klip fra Svanesøen.
Det store gennembrud kom til sidst hvor hun fik spurgt mig om jeg havde en mor og en far. Vi talte meget om at min far lige var død fordi han var gammel, men også fordi han var meget syg. Hun spurgte om han var i Danmark og vi talte om at han var i himmelen hos englene og når man savnede ham kunne man kigge op på stjernerne lige meget om man var i sydafrika eller i Danmark.
Hun spurgte også om hvorfor hun ingen daddy havde? Jeg sagde jeg ikke havde fundet en endnu, men måske hun skulle finde en til mig hvis hun gerne ville have en. Det ville hun gerne, men hun syntes jeg selv skulle finde ham! :- D (og forøvrigt det skulle ikke være Nadines far! Hvor det så end kom fra! Men det lovede jeg hende så) aftenen blev afsluttet med en meget langstrakt kysse leg hvor jeg skulle prøve et give hende et godnatkys og hun prøvede at gemme sit ansigt. Underligt nok så syntes hun jeg skulle blive ved og ved ;-)
I dag har hun kun spurgt til nadine og hvornår hun skal til Danmark få gange! Men vi kigger på fotos af børnehjemmet og Junior når hun savner dem, hvilket heller ikke er så ofte som i går.
Men folkens! I kan godt komme igang med forslag til en far til Yolandee ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar