Kl 7 i morges landede jeg i Johannesburg (er ved at skrive st Petersborg hele tiden!)
Turen gik fint!
Fik underholdt min sidemand med Alberte børnesange i flyet!
Syntes lyden var ekstrem dårlig i mine hovedtelefoner og blev ved med at skrue op, det var først da sidemanden ikke kunne holde sig for grin det gik op for mig at jeg var der hørte mindst af Alberte sangene! Jeg havde nemlig ikke fået skubbet stikket ordentlig ind, så alle i nærheden af mig fik Alberte for fulde gardiner. Jeg holdt lav profil på resten af flyturen.
I lufthavnen stod en mand med et skilt, hvorpå der stod "Family Schmitt" ja! det var så mig! Han kunne slet ikke forstå jeg ikke havde en mand med! "men sådan er det i Danmark" sagde jeg med et smil :-)
Min accent forvirre dem en del, det er lidt skægt. Når de hører jeg kommer fra Danmark spørger de "jamen hvor kommer du oprindelig fra?" ærgerligt jeg ikke er mere solbrændt, så kunne jeg være kommet med et godt bud!
Her på hotellet skal man føle sig hjemme, det siger ejeren Jane er den eneste regl der er på stedet.
Som reserveret dansker må jeg så prøve på det.
Jeg er eneste gæst og har indtil nu, fået megen opmærksomhed. Man kan ikke sige andet end at de er utrolig søde og imødekommende.
Værelset ligger i stueetagen med direkte adgang til haven og terrassen, det er dejligt. Og det er virkelig indrettet til folk med børn, her er alt fra flaskevarmer til salver osv. Og gode råd om afrikanske børns hud og hår får man også. Det er stort set lige modsat mit!
I haven er der et naturligt bassin som man også kan bade i, det har frøer og andre ting i, pokkers jeg ikke fik mit badetøj med! Men det er beregnet til at bade i, det er ikke fordi det er beskidt.
Da jeg kom var her hunde koldt, jeg tænkte, jeg havde en forkert garderobe med.
Men ved frokost kom solen! Og nu er her så varmt at jeg har været nødt til at gå indenfor, igen tænker jeg, jeg har fået den forkerte garderobe med! Jeg har hverken varmt tøj eller shorts med.
Jeg har fået to gode venner!
En gråstribet kat som følger mig rundt og vil aes hele tiden og så lille Angel, som virkelig er en lille "Angel". Angel tror jeg, er niece til Jane.
Hun er meget begejstret for IPhone og IPad, men for at være ærlig, så ville et rigtig spejl nok have været mindst lige så stor en succes.
Her er Angel da hun så sig selv på IPad'en.
Dagens eneste uheld (so far)
Tror du skal prøve at uploadet i jpeg....knus fra lene
SvarSlet