søndag den 30. september 2012

Sidste shopping tur inden vi skal hjem

I dag var sidste chance for at shoppe inden vi skal til danmark. Desværre er det også nu folk har fået løn og en af denstørste butikker i Eastgate shopping center havde -20% på alt det var et helvede og vi kom kun hjem med det halve af hvad vi skulle.

Jeg er nødt til at kommentere shopping mulighederne hernede, jeg plejer jo som bekendt ikke hat nøjes med en pakke servietter (som flere andre i min familie) når jeg er ude, men her er godt nok ikke meget at købe. Altså tøj er totalt håbløst, i hvert til fælde i Eastgate centeret, til mig. Til yolandee er det lidt bedre, men det er jo sommerkollektionen der lige er kommet frem, såret hjælper ikke meget.

Har dog fundet ud af, at sports-og fritidstøj er billigere, men efter min Sahara turin februar, ja så mangler jeg ikke alverden. Sportstøj, så som løbetøj til en 6-årig pige findes heller ikke, til drenge ja, men som sagt ikke til piger. Man kan kun få til babyer og så igen fra 7-8 år.

Vi kom dog hjem med gaver, dog mest chokolade til de folk der har passet os, hvad Søren skal man finde på? I derhjemme må altså glemme alt om gaver, vi har intet købt! Jo, man kunne købe trommer og perlebesatte ting, det ville da være fint, men jeg kender jer (og mig selv) det passer ikke ind i jeres stil og så skal man nok selv have været her for at synes det var skægt at have. Så sorry!

Nu har Yolandee i 2 dage kun haft mig at lege med og ingen andre børn, hun var lidt i krise i morges, men ellersner det gået rigtig fint. Hun elsker shopping centre og er helt ok med at hun ikke kan få det hele. Der er stadig ingen scener, så mor her, er temmelig stolt.

Jeg tror efterhånden hun må have rødder fra Lesohto, for der er nu flere der prøver at tale med hende på sohto, men hun reagere ikke, så hvem ved. Det er bare påfaldende.

I dag havde vi igen en af de dage hvor hun konstant siger hun ikke kan lide mig. Men jeg rokker mig ikke, dog gav jeg en af mine tegninger til kokken Manuel, for når hun alligevel ikke kunne lide mig, så kunne jeg lige så godt give min tegning til ham. Det var hun lidt chokeret over.

Køkken personalet havde fortalt at hvis hun gjorde noget bestemt så ville hendes mor blive sur og hun ville få smæk! Dertil havde hun bare svaret "min mor smækker ikke!" :-) så hun lytter alligevel til hvad jeg siger!

Hun gav mig forøvrigt endnu en forskrækning i dag og jeg kom at råbe lidt højt. Blev altså bare så forskrækket. Frk pilfinger havde nået at tage sikkerhedsselen af ved porten til indkørslen, også selvom jeg utalllige gange har sagt hun ikke må tage den af inden vi er helt inde og bilen står stille. Der hvor jeg jom til at råbe højt var fordi jeg ikke havde opdaget hun havde taget den af og pludselig åbnede hun bildøren mens bilen kørte! Det er desværre ikke første gang! Åh hvor er det grimt! Børnesikringen bliver aktiveret med det samme vi kommer hjem på vores egen bil.

Når jeg nu nævner det her med at hun siger hun ikke kan lide mig, så skal jeg også lige tilføje at hun har sagt det modsatte andre dage, ikke ofte, men et par gange. Det varmer jo!
Desuden kravler hun meget rundt på mig hvis jeg sidder på en stol. Da hun skulle puttes i går fik jeg først et kys og så gav hun lignende kæmpe krammer. Der er absolut en kæmpe fremgang for hver uge der går. Så det skal nok gå altsammen.

Hun driver forøvrigt alle til vanvid med sine spørgsmål. Jeg har stadig ikke helt fundet ud af om hun lærer noget at svarene, eller ón hun lukker af så snart spørgsmålene er stillet. Hun er meget ekstrem på det punkt. Og jeg er blevet ufattelig tålmodig! Det er jo ikke just nogen hemmelighed at tålmodighed er en dyd jeg ikke besidder, men med Yolandee er det åbenbart anderledes (og Nuser).

Nå, men i morgen tidlig tager vi til Pilanesburg Game Reserve. Vi skal bo inde i parken i Kwa Maritane lodge. Første game drive er i morgen eftermiddag og vil fortsætte til et stykke tid efter det er blevet mørkt. Den anden tur vil være tirsdag morgen, meget meget tidligt tror det var 05:30!!!
Jeg er meget spændt på hvordan den lille frøken klarer der, ikke mindst at skal undvære pink i 2 dage!
Vi kommer tilbage hertil tirsdag ced 17-18 tiden. Jeg er som et barn der skal i Tivoli!
Der er mulighed for at se The Big 5! +der er både sorte og hvide næsehorn, så kryds fingre!

Hvis I ikke hører fra os i morgen aften, er det enten fordi vi er blevet spist at løver eller også sover vi, for vi skal jo tidligt op tirsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar