Dagen i dag blev tilbragt her hos Jane's. Vi trængte til at slappe af, ikke mindst fordi alle er snottede og lidt tunge i hovederne.
Angel er for alvor blevet forkølet og vi løber alle konstant rundt for at tørre hendes næse. Angel og Yolandee er stadig sammen så snart det er muligt. Men jeg er meget opmærksom på at Yolandee ved at Angel ikke skal med til Danmark.
Turen til Danmark spøger lidt, for Yolandee har sagt hun er bange for at skulle op at flyve. Jeg prøver at tale med hende om det og jeg regner med vi tager i lufthavnen i god tid, så hun kan vænne sig til tanken og for at vi ikke skal stresse.
Formiddagen idag er gået med sang, leg, tegning, trampolin osv.
Eftermiddagen i dag, brugte vi en stor del sammen med Allison, som er Jane's søster. Allison og Yolandee, med en smule hjælp fra Angel, bagte scones på terrassen. Det var første gang Yolandee var med til at bage og hun lyttede meget intenst til Auntie Allison. Resultatet blev nogle super scones, også selvom de havde brugt alm mel og glemt bagepulveret. Da scones'ene skulle serveres, blev det selvfølgelig med smør, flødeskum og marmelade.
Som sædvanlig sørgede Yolandee godt for alle, især Angel, her sørger hun for at Angel også får lidt æblejuice.
Yolandee var stolt og nød sin bagning, hun glæder sig allerede til vi skal gøre det i Danmark igen.
Vi har også haft en anden"første oplevelse" i dag! Jeg sad og solede mens de to piger løb rundt og legede med de balloner jeg pustede op, da Yolandee kom og kravlede op til mig for at give mig et knus! Det skete igen lidt senere. Da opfordrede hun mig også til at prøve at kysse hende i hele hovedet! Hvilket fremskridt!!! Lidt senere fik jeg oven i købet et kys af hende. Sikke en omvæltnig fra feks i går. Hun er helt klart begyndt at finde ud af at jeg ikke går nogen steder og at jeg vil hende noget godt og passe på hende. Hun er også en fantastisk lille pige.
Angel har fået os til at grine flere gange, for hvis jeg sidder i en soltid kan hun finde på at komme hen til mig, klappe mig på det ene bryst og kalde mig mama!!! hvad søren skal man sige?? :-D
Kære Mette
SvarSletDu er en supermom - og det er en fornøjelse at læse dine beretninger, du skriver så levende og godt. Vi krydser fingre for at det nu går mest fremad med "bondingen". Det er utroligt så omsorgsfuld det lille menneske er ! Og mommy med....
Knus fra Lene